Kunstauktion i København

KØB KUNST OG STØT ET GODT FORMÅL

Dansk-Indisk Børnehjælp inviterer til kunstauktion, hvor indtægten fra auktionen går ubeskåret til børnehjemmet Danish Indian Children's Home i Sydindien. Jeannie Bolund har valgt at skænke et maleri til det velgørende formål. Læs meget mere om organisationen og auktionen lige her.

Invitation til auktionen

KUNSTAUKTIONEN FINDER STED:

Lørdag den 5. april kl. 11.30

Salen, Kulturhuset Islands Brygge

Islands Brygge 18, 2300 København S

 

Billetter sælges ved indgangen, 50 kr./stk.

 

HVORFOR VELGØRENHED?

Det er vigtigt for mig at hjælpe og støtte andre mennesker, hvor jeg kan. Børns vilkår er især et emne jeg finder meget betydningsfuldt og som rammer de mest følsomme sider i mig. Glæden ved at give og glæden ved at gøre en forskel for ét såvel som for flere mennesker er ubeskrivelig. At se små, triste børneøjne leve under umenneskelige forhold, rammer mig på mit ømmeste punkt. Kan jeg være med til at gøre en forskel, gør jeg det uden tøven. 

Dreaming my day away

Derfor kan du byde på mit værk: "Dreaming my day away", på auktionen i april. Jeg har valgt at donere netop dette maleri, fordi det er et pragtfuldt maleri, der illustrerer to sider af samme verden. Maleriet handler både om uskyld og uhyrer, glæde og sorg, håb og frygt. Den barnlige, sorgløse uskyld bliver sat overfor mørket og alvoren samt kampen for at overleve.

Et vidunderligt maleri fyldt med kontraster og modsætninger. En eventyrlig fortælling om det virkelige liv, hvor man må smage på det sure, for at finde ud af, hvad der er sødt.


SES VI?

Jeg håber, at mange af jer ser en lige så stor glæde i velgørenhed som jeg selv. Mennesker har forskellige styrker og svagheder. Det er derfor vigtigt at vi hjælper andre, hvor vi kan. Lige så vigtigt er det at være åben og tage imod den hjælp man får tilbudt. Glæde er en fællesfølelser, der mærkes bedst, når den deles mellem du og jeg.

Om du skal byde på malerier eller blot støtte op om det gode formål kan være lige godt. ALLE er velkomne til at kigge forbi, enten blot for hyggen og selskabets skyld, men endnu bedre både for hyggen, selskabet OG den smukke kunst til lige præcis din væg's skyld. 

Så ses vi? Selvfølgelig gør vi det.